jeg render i gaderne.
nej! jeg rinder i gaderne!
fortidens sekund
fremtidens ejefald
som en mand med sølvfarvede øjne
med liv til navlen
sindsstilstand kaldte hun det, og jeg svarede
munder ud i sorte læber og gule tænder
ganer der bruger ord som nat og dag
for at beskrive solens formørkelse
min eksistens er absolut
spændt som ståltråd
eller jerngreb

jeg siger det ikke fordi det er smukt
det er fordi jeg har det sådan
måske
for at høre om du har det sådan
måske

det har du ikke
vi render i gaderne
ja. rinder i gaderne

forsøg 1
det sidste

forsøg 2
du kunne sluge

med dit øre
hviske, hviske
spyt i din øresnegl
et punktum over ambolten

du kunne høre

grænseløst ubeskadiget
ensom civilisation
den hæse døende
jerntæppets misfoster

du kunne stå til ansigt med

bygge en dæmning
maltraktere en stemning
observere et rim

revner overbevisende
en samtale et skud
kan du bare ikke nå?
vi ses bare
nej vi gør fucking ikke

så heler universet
det havde glemt det var plant
havde fået store buler i panden

afstand
så langt øjet rækker
kan jeg bare ikke nå?
så langt armen rækker
så langt ord

drømte en verden
umulige verden
uden størrelse
uden os

havde et mareridt
din verden var umulig
intet anker for mig
vi var der
vi var ikke os

vi prøvede at redde det
bølger i røg
ingen respons

drømmen ligger endnu i baghaven
slidt, men naboen ville gerne give et skub
han havde prøvet at drukne i Mellemamerika

3. Forsøg
4. Relativt effektivt
5. Du må ikke skrive uden budskab.
6. Du må ikke tro nogen vil forstå dig.
7. Du skal ikke tro du er noget.
8. Du skal elske din fjende som dig selv.

kedelig torsdag nat på Sinaibjerget
sagde han og smilede til dig indtil du kunne set mordet i hans øjne
et langt hiv
stjerneklart
man må heller ikke dræbe og bruge ord fordi de lyder godt

to skridt ad gangen op ad
der bor giganter deroppe
tager et eftermiddagsstop
skyer der smages nede ved Gibraltar
der bor et spejl deroppe
og en gæstebog
måske du kan være heldig at finde en gigant
varme sig ved et bål af stemmegafler

se mor
jeg kan lyve
ånde gennem spiseskeer
råbe fra månen
døbe en præst

jeg har lært at snakke
anarkistens fyraften
(pacifistens rygepause)
mor, du er jo enig med alle andre, ikke?
så kan du blive lærer

mor, jeg har et budskab
snobrød på et bål af stemmegafler
fem lykkelige universer på spontan terrasse
mor, jeg har et budskab
jeg mødte en mand der troede han var gud
under cubakrisen var hans ægteskab på vej ud af bagdøren

ingen falder med samme tempo
passerede en hofnar
der gjorde mig utilpas
suttede på sine fingre
spurgte om jeg havde set hans barnebarn

alle begyndte at falde i 2005
mente han
før han fik set sig om var hans barnebarn ude af syne
busser i vand til knæerne
tigere åd sundae i timevis
jævn vind fra nordøst
osv

men jeg har ikke hørt noget af det han sagde